Jadon Sancho kan muligvis få comeback for Manchester United på lørdag.
Klubbens cheftræner Erik ten Hag fortæller på fredagens pressemøde, at kantspilleren gør positive fremskridt, og at der træffes en beslutning om hans mulige involvering efter fredagens træning.
- Han træner med holdet, og så må vi se. Han gør positive fremskridt, men vi tager først beslutningen efter træningen, siger United-træneren ifølge BBC Sport.
Artiklen fortsætter efter billedet

22-årige Sancho har ikke spillet en kamp for Manchester United, siden holdet spillede 1-1 med Chelsea den 22. oktober.
Lørdagens FA Cup-kamp mellem Manchester United og Reading fløjtes i gang klokken 21:00 og spilles på Old Trafford.