Marcus Rashford har gang i en magisk sæson indtil videre.
Den 25-årige angriber har faktisk gang i sin bedste sæson, hvor han har været brandvarm foran kassen og har scoret 27 mål i alle turneringer.
Alt dette er kommet med Erik ten Hag som manager, men hollænderen har ikke brugt nogen magiske kræfter for at få det til at ske.
- Det er ikke kun snak. Jeg er ikke Harry Potter!
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det er en proces. Der er mange værktøjer, man sætter ind i sin ledelse for at lade folk komme i deres bedste form.
- Det handler om opstillingen, måden at spille på, formelle og uformelle samtaler og trænerne omkring ham.
- Men mest af alt handler det om ham selv, fordi han har evnerne. Når han har den bedste attitude og mentalitet, vil han score mål, siger Erik ten Hag ifølge Goal.
Marcus Rashford var ikke med for det engelske landshold i den seneste landsholdspause, da han sad ude med en mindre skade, men Erik ten Hag forventer, at han er klar til opgøret mod Newcastle søndag.