Premier League nærmer sig med hastige skridt.
Om små to uger bliver en af de største ligaer i verden sparket i gang igen, og det betyder blandt andet, at Manchester United er nået ind i den fase, hvor de er begyndt at finpudse tingene.
Lørdag testede de røde djævle mod PSG. Den kamp endte 1-1.
Efterfølgende gjorde cheftræner Michael Carrick status.
- Jeg synes, det har været en god preseason indtil videre. I de kampe, vi har spillet, har vi hele tiden bygget på og taget nye skridt.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi har fået set en del af Skandinavien, og det er rart at kunne gøre det på en lidt mere afslappet måde. Normalt, når man rejser, går det bogstaveligt talt bare fra hotellet til stadion, men vi har været ude at gå en tur, fået set lidt af området og mødt nogle af fansene.
- På denne tid af året er det altid vigtigt, fordi man mærker energien og passionen fra fansene. Det er jo derfor, vi alle er her – for at give dem noget at glæde sig over og heppe på.
- Desværre lykkedes det os ikke helt at få sejren i dag, men forhåbentlig var der masser af positive ting at tage med fra kampen, så de kan sige, at de havde en god oplevelse, siger han til klubbens hjemmeside.
Manchester United afslutter preseason med to testkampe mod henholdsvis Leeds og AC Milan den kommende uge.

Superliga-transfernes pokerspil
Ugens Suppe | Afsnit 4Der er ingen vej tilbage til Sønderjyske for Magnus Jensen, efter han har forsøgt at presse et skifte til FC Midtjylland igennem. Vi diskuterer Superliga-transfernes pokerspil.
Læs mere
Gør Premier League endnu sjovere
Har du styr på Premier Leagues stjerner, startopstillinger og overraskelser?
I Premier Manager sammensætter du dit eget managerhold, konkurrerer mod venner og kollegaer – og får noget på spil i hver eneste kamp.
Sæt dit hold i dag og kæmp om håneretten, når spillet starter 21. august 2026.

Manchester United
Premier League

































