2022-09-22 15:20:02

United-chef efter vildt transfervindue: Vi er foran tidsplanen

Manchester Uniteds aktivitet i de kommende transfervinduer bliver ikke lige heftig som i det netop overståede sommer-transfervindue. Det fastslår klubbens fodbolddirektør John Murtough. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Artiklen fortsætter efter indholdet

PL - 9. runde

FT

MCI

6 - 3

MUN

1,8 milliarder kroner.

Det var, hvad Manchester United ifølge transfermarkt måtte slippe for de seks spillere, som klubben hentede i løbet af sommerens transfervindue.

Christian Eriksen skiftede til de røde djævle på en fri transfer, og den tidligere Esbjerg-keeper Martin Dubravka kom til klubben fra Newcastle på en lejeaftale.

Derfor er det forsvarsspillerne Tyrell Malacia og Lisandro Martinez samt midtbanespilleren Casemiro og offensivspilleren Antony, der trækker købsudgifterne op.

Fodbolddirektøren i Manchester United John Murtough erkender, at klubben investerede stort i løbet af sommeren, og derfor understreger han også, at aktiviteten i de kommende transfervinduer bliver af en mere beskeden karakter.

Artiklen fortsætter efter billedet

Premier League -United-chef efter vildt transfervindue: Vi er foran tidsplanen
Foto: Craig Brough/Reuters/Ritzau Scanpix

Det fortæller han ifølge Manchester Uniteds hjemmeside.

- Vi vil fortsætte med at hjælpe Erik (Ten Hag, red.) ved at sikre, at han har spillere med den rette kvalitet og karakter til at opnå succes. Samtidig har vi også for øje, at vores investeringer flugter med vores mål om at være finansielt ansvarlige, siger han. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi er en anelse foran vores tidsplan i forhold til spiller-rekruttering, og derfor er det usandsynligt, at vi kommer at være aktive på det niveau, vi var i sommerens transfervindue, i de kommende transfervinduer, siger Murtough. 

Manchester United er i skrivende stund placeret på femtepladsen i Premier League.

Artiklen fortsætter efter indholdet

PL - 9. runde

FT

MCI

6 - 3

MUN

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.

Skriv kommentar

annonce
annonce
annonce
annonce
0