Efter 20 år som professionel fodboldspiller har Adel Taarabt lagt støvlerne på hylden.
Det oplyser Marokaneren selv i et opslag på instagram.
- Jeg vidste, at denne dag ville komme: tiden er inde til at lukke dette kapitel. Fodbold har været en så vigtig del af mit liv i så mange år.
I samme opslag sender Taarabt en stor tak til det marokkanske landshold – noget som har haft stor betydning for ham og hans karriere.
- At repræsentere Marokko vil altid have en særlig plads i mit hjerte. Der var gode øjeblikke, svære øjeblikke, fejltagelser, fantastiske aftener... alt. Men dette blev min rejse, og jeg ville ikke bytte den for noget i verden, skriver marokkaneren ifølge GOAL.
37-årige Taarabt har optrådt for et væld af klubber i sin karriere, hvor de mest prominente er Tottenham, AC Milan, Benfica og Queens Park Rangers.
Han seneste adresse var Sharjah i De Forenede Arabiske Emirater.


Marokko


























