Marseille skal have ny cheftræner.
Igor Tudor stopper nemlig i sit virke efter denne sæson, selvom hans kontrakt udløber i 2024. Det annoncerede han torsdag til spillere og pressen.
- Hej alle sammen. Jeg taler ikke fransk, men jeg vil gerne takke præsidenten og alle andre. Det var en ære at arbejde i klubben i den her familie med unikke tilhængere.
- På det personlige plan er jeg vokset. Jeg forlader klubben i en bedre situation, som jeg havde fundet den i. Jeg tager afsted af private og professionelle årsager. Jeg har ikke skrevet under med nogen anden klub, understreger Tudor til pressemødet ifølge L'Equipe.
Artiklen fortsætter efter billedet

Den 45-årige kroat nåede dermed kun én enkelt sæson i spidsen for mandskabet, der endte nummer tre, selvom der er en spillerunde tilbage i Ligue 1.
Alligevel har hans arbejde gjort indtryk i klubben.
- Vi respekterer Igor Tudors ønske om ikke at fortsætte eventyret i klubben. Tak skal du have for det job, du har gjort. Vi vil gerne takke for det hårde arbejde og de værdier, der er givet til arbejdsstyrken og klubben, siger klubbens præsident Pablo Longoria.
Sidste kamp i spidsen for Marseille bliver på lørdag mod AC Ajaccio på udebane.