2022-08-09 17:58:01

Medie: Alexis Sanchez enig med Marseille om ét år

Alexis Sanchez lader til snart at kunne trække i en Marseille-trøje. Chileneren skulle angiveligt have forhandlet de personlige vilkår på plads med klubben og får et år. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Alexis Sanchez fik mandag ophævet sin kontrakt med Inter, hvorfor chileneren nu er fri til at skrive kontrakt med en ny klub. 

Det lader han så allerede til at have på plads, idet Get French Football News sammen med Fabrizio Romano erfarer, at den 33-årige offensivspiller er nået frem til en aftale med Marseille om en kontrakt på en enkelt sæson. 

Aftalen skulle indeholde muligheden for en forlængelse på yderligere en sæson, og chileneren skulle efter sigende lande i det franske onsdag for at færdiggøre skiftet med lægetjek og signatur. 

Ifølge L'Équipe skulle Sanchez modtage i omegnen af 33 millioner kroner i kompensation fra Inter for at afslutte sin kontrakt et år før tid efter tre år i Milano, hvor det blev til 108 kampe og 20 mål. 

Chileneren har tidligere været på store adresser som Barcelona, Arsenal og Manchester United. 

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.

Skriv kommentar

annonce
annonce
annonce

Seneste nyheder

annonce
0