3. division -Champagne og fest hele natten: Middelfart i stor oprykningsrus
2023-05-22 12:15:00
Foto: Middelfart Boldklub

Champagne og fest hele natten: Middelfart i stor oprykningsrus

Middelfart sikrede sig oprykning til 2. division efter 0-0 mod Næsby i fredagens opgør. Denis Fazlagic fortæller til bold.dk, at det blev fejret på behørig vis, hvor nogle af spillerne festede hele natten. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3. div - 29. runde

FT

VSK

1 - 2

MID

42'
10
Tobias Bach
Mål
79'
11
Lester Hayes
Mål
85'
12
Jacob Linnet
Mål

Middelfart er igen at finde i 2. division. 

Klubben skulle nemlig kun bruge et point i hjemmekampen mod Næsby i fredagens opgør af 3. division, og det fik det fynske mandskab lige præcist. 

Da kampen blev fløjtet af, og der stod 0-0 på scoretavlen, kunne den store jubel bryde løs.

Middelfart-spiller Denis Fazlagic siger til bold.dk, at den store bedrift blev markeret med alkohol og fest. 

- Det blev fejret med champagne, dans på banen og t-shirts med oprykning. Det fortsatte lidt ind i omklædningsrummet. Det er lidt svært at have planlagt noget. 

- Nu har vi lige haft to weekender, hvor vi kunne have rykket op, og det gjorde vi ikke. Det blev fejret i omklædningsrummet og klubhuset, og jeg ved, at der var nogle, der var ude i de sene nattetimer, siger Denis Fazlagic til bold.dk. 

Var du selv en af dem, der var sent ude?

- Jeg var faktisk lidt uheldig den her weekend, da jeg havde min storebror på besøg fra Norge. Det er lidt svært at tage syv uger ud af kalenderen. Det var lidt dårlig timing, men mon ikke, at vi tager revanche til den sidste kamp. 

Et for godt hold til 3. division
Den erfarne Middelfart-spiller fortæller, at han synes, at det er noget af en bedrift, at Middelfart har hele 11 point ned til nummer to fra FA 2000.

- Først og fremmest synes jeg, at det er imponerende. Det er alligevel tredje uge i streg, at vi har haft mulighed for at rykke op. Det er vildt nok at tænke på, at vi kunne have rykket op med syv runder igen. 

- Det er i hvert fald imponerende, men det er også noget, som vi har satset på og haft troen på egne evner, at det nok skulle lykkes. Vi skulle være dominerende i den her række. 

Fazlagic mener, at Middelfart har for gode spillere til at skulle spille i 3. division.

- Jeg synes, at vi har et for godt hold til at være i 3. division. Inden sæsonen nævnte jeg også, at vi kom til at være vores egen værste fjende. 

- Det har handlet om, at vi skulle geares op til, at vi ikke skulle ned i tempo og finde motivationen hver weekend. Det, synes jeg, lykkedes, og på papiret har vi bare en stærk trup. Vi har en sindssyg bred trup i forhold til skader og karantæner. Det påvirker os ikke så meget, siger Denis Fazlagic til bold.dk. 

Der resterer fire runder af 3. division. 

30-årige Fazlagic har spillet alle 28 kampe for Middelfart i denne sæson af 3. division.

Artiklen fortsætter efter indholdet

3. div - 29. runde

FT

VSK

1 - 2

MID

42'
10
Tobias Bach
Mål
79'
11
Lester Hayes
Mål
85'
12
Jacob Linnet
Mål
Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce