Matthias Præst er tilbage i Danmark.
Efter ophold i HB Torshavn og islandske Fylkir er midtbanespilleren tilbage i Middelfart Boldklub, hvor han står noteret for 62 kampe.
Tirsdag oplyser Betinia Liga-klubben, at de har indgået en aftale med midtbanespilleren frem til sommeren 2027.
- Vi har haft Matthias med hos os i hele opstarten, hvor vi har set hinanden an. Så Matthias ved, hvad han bliver en del af, og vi ved, hvad Matthias kommer med.
- Det var vi også klar over inden, da han spillede for os fra 2020 til 2022. Siden er han bare blevet dygtigere, han er blevet mere moden, og han har fået noget international erfaring både fra den færøske og islandske bedste række.
- Han bringer noget energi ind i spillet, og han har en evne til at tage de dybe løb fra midtbanepositionen, som gør, at vi som hold bliver vanskeligere at forsvare imod.
- Han scorede også i vores seneste træningskamp, hvor vi slog Esbjerg fB, så vi er meget tilfredse med, at Matthias bliver en del af det hold, der skal jagte overlevelsen i Betinia Ligaen i foråret, siger sportschef Søren Godskesen i en pressemeddelelse.

Middelfart Boldklub
Betinia Liga
































