Allsvenskan -Mjällby vil smadre rekorden: Det er sygt
Foto: Bjorn L Rosvall/TT/Ritzau Scanpix
2025-10-26 22:55:00
Foto: Bjorn L Rosvall/TT/Ritzau Scanpix

Mjällby vil smadre rekorden: Det er sygt

Mjällby har allerede vundet guld og slået pointrekord, men Sveriges helt store overraskelse går benhårdt efter også at vinde de resterende to kampe.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Allsvenskan - 28. runde

FT

MJÄ

2 - 1

NOR

28'
01
Christoffer Nyman
Mål
55'
11
Tom Pettersson
Mål
67'
21
Jacob Bergstroem
Mål

Mesterlige Mjällby fortsætter med at imponere.

I forrige runde blev det sensationelle mesterskab sikret, og søndag vendte de nykårede guldvindere 0-1 til 2-1 mod Norrköping.

Det bragte Mjällby op på 69 point, hvilket er nok til at slå pointrekorden i Allsvenskan, som Malmö og AIK indtil nu har delt med 67 point.

Men Mjällby sigter højere endnu.

- Guldet har været det store mål hele året, men når vi går på banen nu, har vi det her at spille for, og målet er fortsat 75 point.

- Sådan har det været, siden vi spillede uafgjort hjemme mod Öster, så det handler bare om at forsøge at vinde de sidste to, siger forsvarsprofilen Tom Pettersson ifølge Fotbollskanalen.

Matchvinder Jacob Bergström følger trop.

- Der er meget at tage ind, men det er helt fantastisk. Jeg er ganske tilfreds, hvis jeg skal være ærlig, men vi har Tom Pettersson, som vil have 75 point, så vi må følge Tom i denne situation.

- Nu har vi absolut intet at tabe, så vi skal bare give den gas, som vi har gjort hele året. Det er sygt, at vi står med 69 point med to runder tilbage. Man skal knibe sig i armen.

Mjällby mangler at møde Värnamo ude og Häcken hjemme.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Allsvenskan - 28. runde

FT

MJÄ

2 - 1

NOR

28'
01
Christoffer Nyman
Mål
55'
11
Tom Pettersson
Mål
67'
21
Jacob Bergstroem
Mål
Annonce

5 kommentarer

Se kommentarer
Annonce