


Det så ikke for godt ud med Mika Biereth.
Den danske angriber måtte lørdag udgå af topkampen mellem Monaco og Marseille efter at have sat sig på græstæppet to gange med tydelige skavanker.
Biereth lod sig udskifte, men heldigvis var det mere af hensyn til ikke at overbelaste en muskel, lyder det fra hans cheftræner, Adi Hütter.
- Han mærkede noget i en af sine muskler og følte sig træt, fordi han havde løbet meget, fortæller Hütter ifølge L’Équipe.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi må se i morgen. Jeg tror ikke, det er noget alvorligt, men det er altid svært at sige her og nu.
- Han sagde også selv, at det var bedre at blive skiftet ud – måske for at undgå en skade.
Mika Biereth kom ikke på tavlen mod Marseille, men det gjorde tre af hans holdkammerater. Læs meget mere om opgøret, der også bød på et comeback til Pierre-Emile Højbjerg, lige her.
Du kan se video fra sekvensen, hvor Biereth udgår, øverst i denne artikel.


Monaco
Ligue 1





































