Ved sidste spillerunde i Ligue 1 var der fokus på kampen mod homofobi.
Det var dog ikke alle, der tog del i den kamp.
Monaco-spilleren Mohamed Camara ville ikke støtte kampagnen, og det gav han udtryk for ved at gemme symbolet, der var designet specifikt til formålet, med hvid tape.
Hans gestus fik den franske sportsminister, Amélie Oudéa-Castéra, op i det røde felt.
Ministeren vil have Monaco-spilleren straffet, og nu ser det ud til, at hun får sin vilje.
Artiklen fortsætter efter billedet

Franske L’Équipe skriver i hvert fald, at Camara skal forsvare sin handlinger over for en komite.
Her skal han prøve at forklare sig selv, men det franske medie spekulerer i, at han kan stå over for en længere karantæne.
Herunder kan du se et billede af Camaras trøje i den pågældende kamp mod Nantes, hvor han i øvrigt også kom på måltavlen.

Foto: Nicolas Tucat/AFP/Ritzau Scanpix

Monaco
Ligue 1































