Jens Berthel Askou er i gang med en flot første sæson i spidsen for Motherwell.
De indtager aktuelt en fjerdeplads i Premiership, men kan være blevet ramt af en svækkelse.
Mandag har to stoppere nemlig forladt klubben, og det skete inden for et kvarter.
Klokken 11.45 blev Stephen Welsh kaldt tilbage af Celtic. Han har ellers været fast mand i midterforsvaret, men Celtic har ønsket at få forsvarsspilleren retur.
Artiklen fortsætter efter billedet

Klokken 12.00 sendte Motherwell så Kofi Balmer på et lejeophold til Bristol Rovers for resten af sæsonen.
- Kofi fortjener at spille mere fodbold, end hvad han har gjort for os i denne sæson, siger Jens Berthel Askou til klubbens hjemmeside.
Kofi Balmer fik minutter i starten af sæsonen, men han har ikke spillet i Premiership siden september.

Motherwell
Premiership


































