2022-06-26 07:30:02

Næsby udvikler talenter: Ikke som SL-klubber

Næsby producerer mange talenter, og formand Poul Jørgensen siger til bold.dk, at klubben gør det godt og ikke så elitært som i 3F Superliga-klubberne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Alexander Bah, Jacob Rasmussen, Nikolai Baden Frederiksen og Mads Hermansen. 

Det er bare nogle af de talenter, der er blevet udklækket af Næsbys talentafdeling, og nu gør sig på en større fodboldscene. 

Næsby-formand Poul Jørgensen siger til bold.dk, at 3. divisionsklubben er god til at favne spillerne, og det er en af hemmelighederne bag den store succes med talentarbejdet. 

- Selvom vi ikke spiller i Superligaen, så spiller vi i divisionerne, og det har været vigtigt for os, at vi hjælper de allerbedste videre, og de næstbedste kan vi gøre dygtige nok til 2. division, så vi producerer spillere til førsteholdet af egen avl. Vi har Rasmus Knudsen, der lige har skrevet fuldtidskontrakt på Færøerne (07 Vestur, red.), som nåede at blive 19 et halvt år og debuterede som andenårs-U19. 

- Vi synes selv, at vi er gode til at lave talentudvikling eller præge dem i den rigtige retning på en knapt så elitær måde som Superliga-klubberne. Det er med til at favne nogle spillere, der kommer en lille smule senere end andre. Alexander Bah var der jo flere, som kiggede på, men tommelfingeren vender de nok ikke nedad længere. Nu er han kommet op i en topkategori. Der er ikke mange danske spillere på det niveau, siger Poul Jørgensen til bold.dk. 

Mange unge i 3. divisionstrup

Næsby-formanden pointerer, at divisionsklubben stadig skal suge læring til sig. 

En af klubbens strategier er at sende de største talenter videre til større klubber. Klubben arbejder videre med de næstbedste, så de i fremtiden kan blive divisionsspillere for førsteholdet. Derfor består Næsby også af en del unge talenter fra egne rækker.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- I 3. divisionstruppen har der været 19 markspillere og tre målmænd. Halvdelen af holdet er vel under 19 år. I startelleveren har vi nogle gange spillet fem-seks andenårs-U19 og førsteårs-senior, så det viser, at man godt kan komme til at spille divisionsfodbold. 

- Så er der nogle af dem, som udvikler sig løbende og bliver interessante. Det er så der, hvor vi føler, at vi er med til at præge det. Vi er også meget ydmyge og bevidste om, at der er en masse andre klubber, der sætter deres aftryk. Vi er glade for, at de vælger Næsby. 

- I forhold til antallet, så har vi et stort antal nede i OB. Der er rigtig mange spillere, der skifter til OB. Nogle slår ikke helt igennem og kommer så tilbage og slår igennem hos os og bliver 2./3. divisionsspillere. Det er jo en del af det. Vi har været gode til at genstarte store talenter, som måske ikke har fysikken eller skiftet fra det mere trygge til et elitært miljø, siger Poul Jørgensen til bold.dk og fortsætter:

- Anders K. (Anders K. Jacobsen, red.) samlede vi jo op, efter at han fik en lidt skidt start på Superliga-karrieren. Så kom han tilbage og spillede en halvsæson, hvor vi arbejdede med at få ham motiveret igen, og han lavede ikke ret mange mål. 

- I den efterfølgende halvsæson lavede han 28 garn og røg til AaB og hele sin fremragende karriere. Det, som jeg synes, at vi er gode til, er at genstarte dem. Der er jo nogle, der ikke kan få skole og mange gange træning til at gå op og tilsidesætte. 

- Der er det igen udviklingen, og det er meget forskelligt fra spiller til spiller. Et stort talent kan gå blive trykket i en mindre klub, indtil han ikke er på gyngende grund længere. VI er rigtig stolte af det, men vi ved godt, at vi laver fejl indimellem, men vi prøver at gøre det bedre fra dag til dag. 

- Målsætningen har været at bygge et førstehold op af egne talenter, og dem, der spiller på vores førstehold, har været der i mange år. Der er ikke ret stor udskiftning, ikke andet end de tre-seks U19-spillere, der bliver integreret i truppen.

Næsby skal duellere mod AB Tårnby, Ishøj, Holstebro, SfB-Oure FA, FA 2000, Middelfart, VSK Aarhus, Dalum, IF Lyseng, Young Boys FD og Vanløse i næste sæson af 3. division.  

2 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce

Seneste nyheder

Seneste nyheder

0