18-årige Julius Madsen har forlænget sin aftale med Næstved Boldklub.
Det oplyser NordicBet Liga-klubben på sin Facebook-side mandag formiddag.
I den forbindelse udtaler Peter Dinesen, der er sportschef i Næstved Boldklub, at der er tale om en lang kontrakt.
- Julius er en rigtig Næstved-dreng, som viser, at vi i Næstved kan udvikle rigtig dygtige fodboldspillere.
- Julius har udviklet sig i takt med flere og flere spilleminutter på førsteholdet, hvor han især i oprykningsspillet trådte i karakter med flere mål og assist.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg er rigtig glad for, at vi nu har bundet Julius på en lang kontrakt - også i konkurrence med andre klubber. Han er kun 18 år, og der er meget mere i vente for ham, lyder det fra sportschefen.
Julius Madsen forklarer desuden selv, at en kontraktforlængelse med Næstved var det bedste match for ham.
- Jeg har valgt at forlænge fordi Næstved er det bedste match til mig ift. min udvikling. Derudover er det en helt fantastik klub, med en masse professionelle og fantastiske mennesker.
- Alle i klubben vil en det bedste, og det hjælper meget på og ud udenfor banen. Nu glæder jeg mig bare til, at vise mig i NordicBet Ligaen og hjælpe holdet bedst muligt, samt gengælde klubbens tro på mig, siger han.
Julius Madsen har tidligere været i FC Midtjylland, hvor han var en del af ungdomsakademiet.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Næstved Boldklub
Betinia Liga



































