Næstved Boldklub siger denne sommer farvel til lidt af en legende.
Den mangeårige anfører og klubmand Jesper Christiansen har valgt at stoppe i Næstved, meddeler 2. divisionsklubben onsdag.
33-årige Jesper Christiansen har været i Næstved i over 10 år, men efter han er blevet far, er det sværere at få deltidsfodbolden til at hænge sammen, oplyser klubben.
- Derfor er JOC også kommet frem til den beslutning, at tiden er den rette til at stoppe hos de grønne, skriver Næstved Boldklub på sin hjemmeside.
- Det har været en hård og meget svær beslutning for kaptajnen, men helt sikkert en gennemtænkt beslutning, og en som vi 100% respekterer, selvom vi gerne havde set ham fortsætte.
Jesper Christiansen kom til Næstved i januar 2015 og har været med på diverse op- og nedture i klubben siden.
Ifølge Transfermarkt har Jesper Christiansen spillet 286 kampe for Næstved Boldklub.


Næstved Boldklub
CampoBet 2. division


































