Marcus Mølvadgaard skal ud og lede efter sin syvende klub i karrieren.
Den 25-årige angriber har nemlig fået ophævet sin kontrakt med Næstved Boldklub. Det melder 2. divisionsklubben på Facebook.
Hans kontrakt løb oprindeligt til årsskiftet.
Mølvadgaard har haft en yderst interessant karriere, der startede hos Randers FC, hvorefter han både var forbi både norsk, slovensk og portugisisk fodbold.
Artiklen fortsætter efter billedet

Fra sidstnævnte samlede Næstved angriberen op i januar 2023, men det er kun blevet til 33 kampe for klubben på det seneste halvandet års tid.
Disse har ovenikøbet kun kastet sølle to scoringer og samme antal assists med sig, og nu er det så tid til, at Mølvadgaard skal prøve lykken andetsteds.
Næstved melder supplerende på Facebook, at han har døjet med skader og sygdom i opstarten.

Næstved Boldklub
CampoBet 2. division
































