2023-01-19 09:31:01

Junker afviste MLS-tilbud: Kunne ikke hamle op med Nagoya

Kasper Junker bekræfter over for bold.dk, at han afviste et MLS-tilbud, for han føler sig ikke færdig i Japan, og den samlede pakke i Nagoya var den bedste løsning for ham.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kasper Junker er rykket fra Urawa Red Diamonds til Nagoya Grampus, og han snupper dermed sin tredje sæson i den japanske J. League.

Junker fortæller til bold.dk, at Nagoya ret hurtigt kom på banen, og det var ikke svært at takke ja til.

- Urawa og jeg blev enige om, at jeg skulle have en ny udfordring, og jeg ville gerne blive i Japan, for jeg er rigtig glad her, siger Kasper Junker til bold.dk.

- Nagoya kom rimelig hurtigt på banen, og de viste allerede interesse, da jeg var i Bodø, så jeg vidste, at de kendte mig ret godt.

- Det er en stor klub i Japan. Fedt stadion, stor fanskare, lækker by, og så var det rart at få min fremtid på plads tidligt.

Artiklen fortsætter efter billedet

J. League -Junker afviste MLS-tilbud: Kunne ikke hamle op med Nagoya
Foto: Nagoya Grampus

Kasper Junker bekræfter, at han også havde interesse fra amerikanske MLS, men det var ikke for alvor aktuelt i denne omgang.

- Det var også interessant, og jeg gad godt at prøve at spille i MLS på et tidspunkt. Men man må bare sige, at den økonomiske pakke i Japan er en del mere interessant end MLS for mig, og så er jeg sindssygt glad for at bo i Japan.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg føler ikke, jeg er færdig i Japan endnu, og så må vi se, om MLS bliver interessant senere i min karriere, for det kunne da være sjovt at prøve en dag.

 Kasper Junker lægger ikke skjul på, at Nagoya-skiftet også økonomisk er fordelagtigt for ham.

- Det er jo ikke så smart at skifte og så gå ned i løn. Det har ikke været afgørende for min beslutning, men det er klart, at det ikke har været noget dårligt økonomisk valg for mig.

Et skridt til siden
Er det et skridt op i karrieren og en større klub, du kommer til? 

- Nej, det er det nok ikke. Da jeg kom til Urawa, var Nagoya lige sluttet som nummer tre, og sæsonen efter blev de nummer fem. De er endt over Urawa begge sæsoner, jeg har været her, men det er meget samme målsætninger i de to klubber.

- Så jeg vil sige, at det meget er et skridt til siden, hvilket også er fint, for det er jo stadig på en relativt højt hylde.

Der er tale om en lejeaftale frem til udgangen af året, men Junker har endnu ikke tænkt på, hvad der skal ske på længere sigt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg har ikke tænkt så meget over det. Jeg har brug for at få en god sæson nu, og jeg er meget motiveret for at gøre det godt. Det virker til, at spillestilen er lidt mere min stil. Træneren har et godt kendskab til, hvilken type spiller jeg er.

- Når lejeaftalen udløber, har jeg et år tilbage med Urawa, og så kan alt ske. Det kan også være, der er omstændigheder, der gør, at jeg vil prøve noget andet.

- Det har jeg ikke tænkt over, det vigtige for mig lige nu er at spille en god sæson for Nagoya, siger Kasper Junker.

Nagoya har købsoption på Kasper Junker, der kom til Urawa for to år siden.

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.

Skriv kommentar

annonce

Mest læste

annonce
annonce

Seneste nyheder

annonce
0