Patrik Carlgren og Randers kunne ikke blive enige om en ny kontrakt, hvorfor den erfarne keeper forlod klubben denne sommer.
Svenskeren har siden været på jagt efter en ny arbejdsgiver, og det er han nu nået i mål med.
Fredag aften bekræfter Nantes, at man har udstyret den 32-årige målmand med en toårig aftale.
Ligue 1-klubben gør det dog klart på sin hjemmeside, at han er hentet ind som andenkeeper bag franske Alban Lafont.
Carlgren har tidligere på sommeren trænet med hos den svenske klub AIK.

Nantes
Ligue 1



































