


70 års tørke er omsider overstået.
Newcastle har ventet og kæmpet længe, men nu formåede man endelig at nå til tops, da the Magpies slog Liverpool i Carabao Cup-finalen.
Siden har følelserne fået frit løb hos de Newcastle-spillere, som har været en del af klubben gennem mange år.
En af dem er Sean Longstaff, som har haft Newcastle helt tæt på siden barnsben.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det er en dag, jeg altid har drømt om, lige siden jeg var en lille dreng, der tog til SJP (St. James' Park, red.) med min familie!
- Så stolt over at levere vores første trofæ i årtier og forhåbentlig det første af mange for dette specielle hold, personale, klub og vigtigst af alt fanbase, skriver Sean Longstaff på X.
Newcastle slog Liverpool 2-1 efter mål af Dan Burn og Alexander Isak.
Selv om det var en stor oplevelse for Longstaff, kom han faktisk ikke på banen, da han sad på bænken gennem hele kampen.


Newcastle
Carabao Cup






































