Efter syv år i Newcastle skal Emil Krafth videre.
Den svenske højreback har kontraktudløb til sommer, og parterne kommer ikke til at forlænge samarbejdet.
Det skriver Newcastle.
31-årige Krafth, der i denne sæson har været plaget af en knæskade, nåede 106 kampe og et enkelt mål siden skiftet tilbage i 2019.
Sportsdirektør Ross Wilson siger på klubbens hjemmeside farvel til Krafth.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg vil gerne takke Emil for hans syv år i Newcastle United og ønske ham alt det bedste i det næste kapitel af hans karriere.
- Emil har mødt personlige udfordringer i denne sæson, men han har hele tiden vist styrke og dedikation og har altid sat holdet før sig selv.
- Det er tydeligt, hvor respekteret Emil er blandt sine holdkammerater, staben og klubbens fans, og søndagens kamp giver alle på St. James’ Park den perfekte mulighed for at vise deres taknemmelighed for hans indsats for klubben, siger han.
Krafth blev i vinter nævnt som et muligt emne for FC København.

Alt på spil i Brøndby
Hattrick | Afsnit 23Det er søndag, at derbyet mellem Brøndby og FC København finder sted, og vi tager en snak om de største historier op mod kampen, hvor der allerede har været tryk på.
Læs mere
Newcastle
Premier League





























