Kasper Schmeichel fik kort før transfervinduets lukning ophævet sin kontrakt med Nice, hvorfor den franske klub er på udkig efter en afløser.
Nu forlyder det, at en rutineret italiener kan være på vej ind i klubben.
I hvert fald skriver Foot Mercato, at 36-årige Salvatore Sirigu i øjeblikket træner med i det sydfranske.
Målmanden var senest på kontrakt i Fiorentina, men han har siden sommer været uden klub. Netop derfor kan han hentes uden for transfermarkedets åbning.
Artiklen fortsætter efter billedet

Hvis Nice vælger at skrive kontrakt med Sirigu, får klubben en målmand med et særdeles flot CV.
Tidligere i karrieren har han blandt andet vundet EM med Italien og fire franske mesterskaber for PSG. Han har desuden stået knap 250 kampe i Serie A, mens det er blevet til næsten 150 kampe i Ligue 1.
Ifølge Foot Mercato er Salvatore Sirigu udset som reserve for Marcin Bulka, hvis Nice i sidste ende vælger at tilbyde italieneren en kontrakt.
Tidligere har det været fremme, at Hugo Lloris har avist et skifte til Nice.

Nice
Ligue 1


































