2022-09-21 17:44:03

Medie: Schmeichel har skabt frustrationer i Nice-trup

Det franske medie RMC Sport kan erfare, at Kasper Schmeichel har skabt store frustrationer i Nice-truppen, da han blandt andet ikke kan holde klubbens mødetider.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ligue 1 - 9. runde

FT

PSG

2 - 1

NIC

Kasper Schmeichels franske eventyr har langt fra været en dans på roser, da den danske keeper har fået stor kritik af flere medier efter en række præstationer.

Schmeichel var endda røget en tur på bænken i Nices opgør mod Angers i weekenden, men angiveligt skulle der være flere problemer for målmanden.

Det franske medie RMC Sport melder nu, at Schmeichel har skabt store frustrationer i spillertruppen.

Schmeichel skulle efter sigende ikke være særlig god til at overholde klubbens mødetider eller påbudte fridage. Danskeren skulle også have været mødt ind med en for høj fedtprocent, og det var ikke faldet i god jord.

RMC Sport skriver desuden, at Schmeichels bagland også har været i tæt kontakt med INEOS-chefen Jim Ratcliffe om blandt andet spilletid. Ratcliffe er ejeren af Nice.

Forespørgslen skulle have handlet om, at Schmeichel-lejren ville have en startplads til danskeren i den første kamp, men det valgte cheftræner Lucien Favre dog ikke at gå med på, da det i stedet var Marcin Bulka, som vogtede målet.

RMC Sport mener også at vide, at cheftræner Lucien Favre snart er fortid i klubben.

Artiklen fortsætter efter annoncen

35-årige Kasper Schmeichel har kontrakt med Nice frem til sommeren 2025.

 

Ligue 1 - 9. runde

FT

PSG

2 - 1

NIC

35 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0