2022-08-14 23:21:02

Schmeichel efter Nice-debut: En fantastisk atmosfære

Kasper Schmeichel fik tidligere søndag sin debut for Nice, og den danske landsholdsmålmand var vild med stemningen på Allianz Riviera.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nice spillede søndag eftermiddag 1-1 med Strasbourg i den franske Ligue 1, og det var med Kasper Schmeichel i målet, der dermed fik sin debut for den sydfranske klub.

Den danske målmand hyldede efter kampen stemningen på stadion.

- Det var en fantastisk velkomst i en fantastisk atmosfære. Resultat er ikke, hvad jeg havde håbet på, men vi spillede godt i første halvleg. I anden halvleg ved vi, at vi skulle have gjort det bedre.

- Men fansene var fantastiske i dag. Vi vil skabe et hold, som folk nyder at se på. Det er den identitet vi prøver at bygge op, lyder det fra den 35-årige keeper til klubbens hjemmeside.

Schmeichel skiftede tidligere på måneden til Nice fra Leicester, hvor han nåede at spille i 11 år.

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.

Skriv kommentar

annonce

Mest læste

annonce
annonce
annonce
0