Nordmakedonien står med al sandsynlighed foran et skifte på landstrænerposten.
I hvert fald skriver medierne Gol.mk og Telegrafi, at Blagoja Milevski ikke får forlænget sin aftale, der udløber ved årsskiftet.
Dermed ser det ud til, at Danmarks kommende modstander i VM-playoffkampen i marts skal have en ny chef.
Nordmakedonien tabte senest 1-7 til Wales, og det skulle være det, der har fået bægeret til at flyde over, efter fodboldforbundet ellers tidligere var åbne for en forlængelse.
Artiklen fortsætter efter billedet

Blagoja Milevski har haft jobbet som landstræner siden 2021, men nu ser han ud til at have stået i spidsen for landsholdet for sidste gang.
Danmark og Nordmakedonien brager sammen i Parken den 26. marts, inden vinderen skal møde enten Tjekkiet eller Irland fem dage senere.
Vinderen sikrer sig en billet til VM i USA, Canada og Mexico næste sommer.

Tullberg-panderynker og optimisme i FCK
Ugens Suppe | Afsnit 6FC Midtjylland spiller ikke godt. Sådan lyder vurderingen fra panelet, som runder et transferpres i FCM og en Mike Tullberg, der er blevet mere rolig - og nok også mere bekymret.
Læs mere
Nordmakedonien
VM kval. UEFA
























