Den tidligere OB, FC København og Vejle-keeper Sten Grytebust har valgt at stoppe på det norske landshold.
Det har han valgt at offentliggøre i et interview med Sunmørposten.
Grytebust har været en del af det norske landshold det meste af 2022, men det er ikke blevet til noget spilletid.
Den norske målmand fortæller, at beslutningen blandt andet bygger på dårlig samvittighed overfor familien.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det er et spørgsmål om en helhedsvurdering af min situation, som først og fremmest bygger på, at det er niende år, jeg er med.
- Jeg debuterede under Drillo, og det er efterhånden nogle år siden. Dengang var jeg en ung spiller, men nu er jeg familiefar med tre børn. Jeg har lidt dårlig samvittighed overfor dem, når jeg er væk, siger Sten Grytebust til Sunnmørposten.
I alt nåede Grytebust, der spiller i Aalesund nu, at få fem norske landskampe.