


Norge kunne lørdag aften komme meget tæt på oprykning til det øverste seedningslag i Nations League, hvis de besejrede Slovenien, men Ståle Solbakkens mandskab endte med at tabe 2-1.
Ørjan Nyland, der var valgt som målmand til opgøret, er efter kampen blevet genstand for kritik. Nyland er lige nu ikke på kontrakt i nogen klub.
Flere norske eksperter, heriblandt Egil "Drillio" Olsen, mente derfor, at det var forkert, at han skulle starte, men Solbakken forsvarer efter kampen sit valg.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Han har tidligere i sin karriere heller ikke haft alverden af kamptræning, men han har altid præsteret. Han har været stensikker i den tid, jeg har været landsholdstræner, fortæller han til norsk TV 2.
Nyland var senest på kontrakt i Reading. Tidligere har han været i klubber som Aston Villa og Bournemouth.