Farvel til AirPods.
Flere af de norske landsholdsspillere har besluttet sig for at droppe brugen af AirPods før en kamp.
I stedet er de skiftet til høretelefoner med ledning, og det er der en god grund til.
- Jeg bruger ikke AirPods længere. Ledning er bedre for dig, lad os sige det sådan, siger 20-årige Antonio Nusa til TV 2 Norge.
Det samme gør sig gældende for Andreas Schjelderup.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi har læst, at Bluetooth før kamp kan påvirke hjernen lidt. Så vi prøver måske at hente nogle ekstra procenter, siger han til kanalen.
Spillernes teori får dog ikke opbakning fra eksperter.
- Der er ingen forskel på trådløse og kablede høretelefoner i den sammenhæng. Bluetooth-stråling er meget svag og langt under niveauer, der kan skade kroppen, forklarer læge Kaveh Rashidi til mediet.
Norge møder tirsdag Schweiz i en testkamp.

Dommerformand erkender ni VAR-fejl
Hattrick | Afsnit 97Danmark er endnu en gang uden dommere ved en stor slutrunde, og samtidig viser nye tal, at Superligaen har haft flere VAR-fejl end målsætningen.
Læs mere
Venskabskampe
Norge






































