2024-05-29 06:17:43

Følger Hoff Thorup: Riddersholm tæt på Norwich

Glen Riddersholm er ifølge Bolds oplysninger tæt på at blive Johannes Hoff Thorups assistenttræner i Norwich. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Johannes Hoff Thorup er inden længe på plads som cheftræner i Championship-klubben Norwich. 

Men han er ikke den eneste dansker, der tager turen til Championship. 

Ifølge Bolds oplysninger er Glen Riddersholm tæt på at lande jobbet som assistenttræner i den østengelske klub og dermed komme til at arbejde tæt sammen med Hoff Thorup.

Glen Riddersholm har stået uden job, siden han tilbage i november stoppede i svenske IFK Norrköping, men nu skal han snart trække i arbejdstøjet igen. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Championship -Følger Hoff Thorup: Riddersholm tæt på Norwich
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Falder det hele på plads, skal Johannes Hoff Thorup og Glen Riddersholm danne makkerpar i klubben, der i denne sæson spillede med om oprykning til Premier League, inden de røg ind i et samlet playoff-nederlag til Leeds. 

I næste sæson handler det om at komme tilbage i Englands bedste række.

Udover Norrköping har Glen Riddersholm tidligere stået i spidsen for klubber FC Midtjylland, AGF og Sønderjyske. 

Inden trænerjobbet i det svenske var han assistenttræner i belgiske Genk.

Bold har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Glen Riddersholm.

Annonce

10 kommentarer

Se kommentarer
Annonce