Anis Ben Slimane ser ud til, at han skal finde en ny arbejdsgiver.
I hvert fald hvis han gerne vil have spilletid.
Liam Manning, der har overtaget managertjansen fra Johannes Hoff Thorup, droppede den tidligere Brøndby-spiller til klubbens seneste træningskamp.
Det samme gjorde han med Shane Duffy, og det var der en grund til. Duoen er nemlig ikke en del af hans planer.
Det fortæller han ifølge Pink Un.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg tror, der er en mulighed for, at de nævnte spillere skifter væk.
- Jeg er sikker på, de vil spille fodbold, og hvis det med stor sandsynlighed ikke sker her, så er jeg sikker på, de gerne vil jagte andre muligheder.
- Indtil der sker noget, bliver vi ved med at arbejde med dem. Vi bliver ved med at presse dem.
- Deres attituder har været fremragende, og nu må vi se, hvad der sker.
- Jeg har haft flere samtaler denne uge, og det er vigtigt for mig. Vi lever desværre i en verden, hvor mennesker kan være lidt bange for at sætte sig ned og have en svær samtale ansigt til ansigt.
- Det var vigtigt for mig at gøre.
Manning understreger, at man ikke kan sætte en finger på de to spillers indsatser på træningsbanen.
- Vi har haft flere samtaler med Shane Duffy, og jeg kan ikke rose ham nok. Hans attitude og træningsindsats har været god.
- Det samme gælder for Anis Slimane. Vi har bare en stor trup. Vi har for mange til en kamptrup.
- Det er selvfølgelig vigtigt med konkurrence, men jeg tror, at der er et par stykker, der drager videre hen over de kommende uger.
Norwich starter sæsonen i weekenden, hvor de møder Millwall.


Norwich
Championship



































