2022-06-25 10:16:07

Officielt: Forest henter rekordkøb i Union

Nottingham Forest har lørdag formiddag bekræftet, at de henter Taiwo Awoniyi i Union Berlin i en rekordhandel.  

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nottingham Forest skal i næste sæson spille Premier League, og derfor er der brug for forstærkninger til truppen, og lørdag formiddag har de bekræftet et stort sommerkøb. 

Den traditionsrige klub har nemlig meddelt, at de henter angriberen Taiwo Awoniyi i Union Berlin i en rekordhandel.  

- Jeg er meget glad for at være i Nottingham Forest. Det har altid været min drøm at spille i Premier League, og når jeg talte med Steve Cooper om vores ambitioner og kiggede på Forests historie, så var det en klub, jeg ville være en del af, siger han til den engelske klubs hjemmeside.  

Klubben skriver ikke, hvad prisen på angriberen har været, men transferjournalisten Fabrizio Romano skriver, at prisen er på omkring 128 millioner kroner. 

Awoniyi scorede 15 mål i Bundesligaen sidste sæson, og han har underskrevet en fem-årig kontrakt med klubben.  

35 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce

Seneste nyheder

Seneste nyheder

0