Nottingham Forest blev sendt ud af turneringen af Aston Villa, da Birmingham-klubben vandt Europa League-semifinalen med 4-0.
Dermed bliver årets Europa League-finale mellem Aston Villa og tyske Freiburg.
En af de kampafgørende situationer faldt i anden halvleg og møder stor kritik i Forest-lejren.
Nikola Milenković begik et klodset straffespark ved tydeligt at hive i Pau Torres’ trøje. Efter et VAR-tjek blev kendelsen fastholdt, og Emiliano Buendía kunne sikkert udbygge føringen fra pletten.
Det er en situation, som manager Vítor Pereira ikke selv har set, men han kom alligevel med en stikpille til kampens dommer.
- Jeg så det ikke, men jeg vil sige én ting: Denne dommer var en meget god dommer, men ikke for os. Mange gule kort og frispark, mange frispark imod os, og imod dem blev der glemt en del.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Han tillod meget af den aggressive spillestil. I sidste ende vil jeg ikke bruge det som en undskyldning. Kort sagt var vi i dag ikke på vores niveau til at konkurrere i semifinalen.
Nu skal Forest koncentrere sig om at sikre overlevelse i Premier League med tre runder tilbage.
Hos Villa er situationen en helt anden.
Klubben er klar til sin anden store europæiske finale siden 1981/82-sæsonen, hvor de vandt Europa Cup-finalen mod Bayern München.
Et nyt europæisk kapitel venter om mindre end to uger i Tyrkiet.

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK
Hattrick | Afsnit 82FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.
Læs mere
Nottingham Forest
Europa League

































