2025-01-06 16:42:00

Claus Jensen jubler: Thygesen er ambitiøs

Mikkel Thygesen er ny cheftræner i Nykøbing FC, og klubbens nye fodbolddirektør, Claus Jensen, er henrykt over ansættelsen. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Nykøbing FC har præsenteret en ny cheftræner. 

Som Bold lørdag kunne fortælle, overtager Mikkel Thygesen roret i den kriseramte klub, som overvintrer på en skuffende sidsteplads i 2. division. 

Claus Jensen, som er Nykøbings tidligere cheftræner og nu fodbolddirektør, er uden tvivl tilfreds med, at det lykkedes at få fat i netop Thygesen. 

- I dag er en fantastisk dag i Nykøbing FC, da jeg er utrolig glad for at kunne byde velkommen til Mikkel Thygesen som ny cheftræner, fortæller Jensen på Nykøbings hjemmeside. 

- Mikkel er den ideelle cheftræner for os i både vores nuværende situation og i den ambitiøse vision, som vi har for fremtiden i Nykøbing FC. Der er på alle måder god grund til, at vi alle i NFC smiler til op over begge ører i dag. 

Artiklen fortsætter efter billedet

2. division -Claus Jensen jubler: Thygesen er ambitiøs
Foto: Nykøbing FC

Det er især Thygesens attitude og personlige egenskaber, Claus Jensen bider mærker, når han beskriver den nye cheftræners stil. 

- Mikkel har først og fremmest allerede vist, at han er en dygtig cheftræner ved at stå med et stort ansvar i FC Roskilde og føre dem op i NordicBet Ligaen. Jeg var meget imponeret over det arbejde, og man kunne tydeligt se hans store evne til både at udvikle spillere og få dem til at præstere. 

- Samtidig er Mikkel ligesom os i Nykøbing FC meget ambitiøs, og han kommer med den store passion og ild i øjnene, som der kræves for at være i NFC. Jeg er sikker på, at NFC og Mikkel er et perfekt match. 

Mikkel Thygesen har fået kontrakt med Nykøbing FC til sommeren 2027, og du kan læse mere om handlen her

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce