41-årige Lars Pleidrup er en ægte divisionslegende.
Han er indgrebet af Nykøbing FC, og nu har han rundet en flot milepæl for divisionsklubben.
I lørdagens hjemmekamp mod Vejle Boldklub blev det nemlig markeret med blomster og hyldest, at Pleidrup havde rundet hele 450 kampe for klubben.
Det flotte jubilæum er noget, der gør Lars Pleidrup meget beæret.
Backen siger dog til bold.dk, at han bestemt ikke havde forventet at få så mange kampe for klubben.
- Det er jeg da stolt af. Det havde jeg ikke lige troet, da jeg fik min debut for mange år siden efterhånden, og med tanke på at jeg også har haft mange gode år andre steder, og jeg kan nå det antal. Det er ikke så tit, at det sker.
- Det er jeg meget stolt af. Jeg har spillet med fantastiske spillere og haft gode trænere. Jeg har mødt en masse gode mennesker igennem hele karrieren, men specielt i Nykøbing som er min klub, så det er jeg stolt af, siger Lars Pleidrup til bold.dk og tilføjer, at klubben har gennemgået en stor udvikling.
På trods af de 41 år har Lars Pleidrup stadig mod på fodboldtilværelsen, men han tager en status angående fremtiden, når efterårets kampe er forbi.
- Nu er der tre kampe, hvor vi skal give alt. Så sætter klubben og jeg sætter os ned og finder ud af, hvad der skal ske. Om det var det, eller om man tror, at der er mere i den gamle tank, siger Lars Pleidrup til bold.dk.
Lige nu har Pleidrup et stift blik rettet mod de sidste tre kampe i sæsonen, og her bliver det vigtigt at få point på kontoen.
Nykøbing FC er nemlig sidst i NordicBet Ligaen med seks point efter 15 kampe med to runder igen.
Pleidrup har også spillet i Superligaen for AGF og FC Vestsjælland.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Betinia Liga
Nykøbing FC




































