Det vælter med forlængelser hos Nykøbing FC.
Tidligere på ugen tegnede 2. divisionsklubben nye aftaler med anfører Kasper Jensen samt Oliver Angus og Jeppe Rasmussen.
Nu er turen kommet til 22-årige Simon Madsen, der bliver på Falster med en kontrakt, der løber til næste sommer.
Cheftræner Claus Jensen har rosende ord tilovers for venstrebacken, der i løbet af den seneste sæson også er blevet brugt på kanten.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Simon har haft en god sæson for os og har over de sidste sæsoner spillet masser af kampe og dermed fået vigtig erfaring og er klar til endnu stærkere præstationer i den kommende sæson.
Madsen kommer oprindeligt selv fra Falster og har haft sin tidlige fodboldopdragelse i Nykøbing FC.
Herfra gik turen til FC Midtjyllands ungdomsafdeling, hvor han spillede fra 2017 til 2021, og de seneste tre år har han været tilbage, hvor det hele startede.
I alt har Simon Madsen optrådt 63 gange for Nykøbing FC’s førstehold.

CampoBet 2. division
Nykøbing FC



































