2022-08-15 10:10:05

Alm om tillid fra ledelsen: Tænker jeg ikke på

Andreas Alm fortæller, at han ikke bruger sin tid på at tænke over, om han stadig har OB-ledelsens tillid. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Andreas Alm og OB har fået en utrolig dårlig start på den nye Superliga-sæson. 

Efter fem spillerunder har fynboerne kun skrabet et enkelt point sammen, men Andreas Alm tænker ikke over, om han fortsat har OB-ledelsens tillid. 

Kan sådan en sæsonstart få dig til at tvivle på, om du er den rette for OB? 

- Jeg synes, at det er et dårligt tema som træner, at man hele tiden skal vurdere sig selv. Hvis det går virkelig godt, så skal man også sige, at man er den rette mand. 

- Jeg synes ikke, at jeg selv skal være en del af den tankegang. Det mit job at håndtere mit hold, når det er i modgang. 

Men hvad er planen for at få vendt det rundt? 

- Planen er, at vi rejser hjem, og så træner vi i morgen. Alt det som indgår i træningen i morgen er planen. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Er der fuld tillid fra ledelsen sådan som du mærker det? 

- Nu bliver det spekulationer. Der er en del der siger, at man har tillid, til man mister tilliden, eller at man har tillid, så længe man stadig har jobbet. 

- Nu hvor du spørger mig, så må jeg jo tænke på det, men for mig er det ikke et tema at tænke på. Det er sådan nogle tanker, der ikke får os fremad, fortæller Andreas Alm efter nederlaget til Brøndby. 

Andreas Alm har været træner i OB siden juni 2021, hvor han overtog det ledige trænersæde efter Jakob Michelsen. 

6 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0