2022-08-08 08:42:12

Alm trods ny OB-nedtur: Jeg føler mig ikke truet

OB er fortsat uden sejr i denne 3F Superliga-sæson, men cheftræner Andreas Alm føler sig ikke presset, da han skal kunne klare modgangen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Plantet i bunden af 3F Superligaen med blot et enkelt point på kontoen.

Det er status for OB, som efter fire kampe stadig er uden sejr, og søndag aften løb de ind i endnu en nedtur, da AGF slog Odense-klubben med 2-1.

Men selv om OB har fået en forfærdelig start på sæsonen, så brænder sædet ikke under cheftræner Andreas Alm. Det mener han i hvert fald selv, da han blev spurgt ind til sin situation.

Føler du, at din position som træner er truet?

- Nej...

Hvad skal der så til, før du føler dig truet?

- Jeg føler, at det fjerner fokus ved at lægge energi i noget, som er så langt væk fra mig. Hvis jeg havde gjort det efter den forrige kamp, så havde vi ikke haft en plan, været forbedret og gjort det godt til den her kamp, lød det fra Andreas Alm.

Artiklen fortsætter efter annoncen

OB's svenske cheftræner indrømmede desuden, at de skulle have haft flere point på kontoen, men han skal kunne håndtere den nuværende situation i Ådalen.

- Spillerne føler, at jeg er der. Jeg har den klare opfattelse, at når en træner er ansat i en klub, så skal han også kunne klare modgang. Hvis du er presset i modgang, så kan du ikke klare det.

49-årige Andreas Alm har kontrakt med OB frem til sommeren 2024.

10 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0