I slutningen af sidste sæson fik Jakob Breum et stort gennembrud i OB, hvor han markerede sig med flere mål og assists i nedrykningsspillet.
Den 19-årige offensivspiller fik også pænt med spilletid i starten af den nye sæson, men i slutningen af efteråret blev det til færre og færre minutter, og i de sidste fire Superliga-kampe var Breum bænket.
I et interview med bold.dk sætter Breum ord på sin situation.
- Jeg fik en del spilletid i foråret, men så gik det lidt ned i efteråret, og det er en del af fodbold at møde modgang.
- Det handler om at komme igennem den modgang, lære af efteråret og blive endnu bedre end i foråret, siger OB-talentet.
Hvad er forklaringen på denne udvikling?
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det er lidt svært lige at sætte en finger på, hvad det er. I bund og grund har trænerteamet vel vurderet, at jeg ikke har præsteret nok, og så må jeg jo bevise for dem, at jeg er god nok til at spille, siger Breum.
Får det dig til at overveje din situation, nu hvor transfervinduet er åbnet?
- Det er svært at sige, hvad der er det rigtige. Lige nu er jeg i OB, men transfervinduet er åbent, så der kan jo ske alt muligt. Men nu er jeg i OB, og det har jeg fokus på, og alt det andet må vi tage, som det kommer.
Men du lukker ikke døren helt for, at der kan ske noget andet?
- Jeg tror sjældent, at fodboldspillere lukker helt i. Man lytter selvfølgelig, hvis der kommer noget, men lige nu er jeg i OB, og jeg er glad for at være her, siger Jakob Breum til bold.dk.
I alt har Jakob Breum spillet 42 førsteholdskampe for OB og står noteret for fire mål. Han har kontrakt til 2026 med den fynske klub.
På Danmarks U19-landshold er det blevet til syv kasser i ni optrædener.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
OB
3F Superliga

































