I DBU har man en målsætning om at lande på omkring fem VAR-fejl i løbet af en sæson.
Efter kun ni runder af Superliga-sæsonen er man nu allerede oppe på de fem VAR-fejl, efter at OB blev snydt for et straffespark i opgøret mod Randers FC.
Her blev Julius Berthel Askou nedlagt i feltet af Daniel Høegh, men VAR valgte ikke at intervenere, og det var dermed endnu en fejl fra dommerne.
Sådan lyder det fra dommerformand Michael Johansen i et stort interview med Viaplay Sports News.
Her sætter han ord på, at man i september måned allerede har haft det antal fejl, som man burde have på en hel sæson.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Nu har vi talt fem på relativt kort tid. Det er jo en indrømmelse, vi er lidt kede af. Det er dybt beklageligt, at vi har så mange på kort tid. Men det er en realitet. Vi tager det roligt, men alvorligt.
- Det er klart, at nu har vi opbrugt vores kvote. Så der skal godt nok medvind på cykelstien i resten af sæsonen, og det er tæt på at være urealistisk, indrømmer Michael Johansen.
Se hele interviewet med dommerformanden i videoen øverst i artiklen, hvor Michael Johansen fortæller, at man også bruger tallet til at vise, at VAR ikke er fejlfrit.

FCK's utilfredshed: Rival-fans bakker op
Hattrick | Afsnit 25Esbjerg har fået ny cheftræner, og valget er faldet på Hjalte Nørregaard, som derfor stopper i FC København. Vi kigger nærmere på valget.
Læs mere
OB
3F Superliga



























