


OB solgte i sommer profiler som Mads Frøkjær, Emmanuel Sabbi og Yankuba Minteh.
På samme tid hentede fodbolddirektør Björn Wesström en række nye spillere, hvor mange kom på en fri transfer, og man kunne måske blive fristet til at kalde flere af dem for lottokuponer.
Efter at det lørdag stod klart, at OB rykker ned i NordicBet Ligaen, blev svenskeren spurgt, om det i sommer var for naivt at tro, at strategien ville blive en succes.
- Ja, det kan man sige, men på samme tid solgte vi ikke Filip Helander, Sven Köhler og Charly Nouck Horneman (i vinter, red.). Dem beholdte vi, og det var åbenbart heller ikke en god strategi, siger fodbolddirektøren.
Men det er vel tre spillere, der ikke spiller særlig meget nu?
- Nej. Hvorfor, tror du?, spørger Wesström tilbage.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det vil jeg gerne spørge dig om...
- Alting har en effekt. Spillerne yder også efter motivation, og det er jo ikke mærkeligt.
- Hvis man har mulighed for at blive solgt, uden at man bliver det, så ændrer det ens motivation. Det er ikke mærkeligt, lyder det fra fodbolddirektøren.
Filip Helander var i vinter rygtet til Anderlecht. Den svenske stopper har spillet 484 minutter i nedrykningsspillet.
AGF bød på Charly Nouck Horneman i vinter, og kantspilleren har kun fået otte minutter på banen i OB's sidste fem kampe.
Tyske Sven Köhler står noteret for 334 minutter i nedrykningsspillet, og selv om midtbanespilleren har været kampdygtig, har han ikke været udtaget til fynboernes trup i fire kampe i streg.
Björn Wesström mener, at han selv bærer det største ansvar for OB's nedrykning. Læs mere her.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
OB
3F Superliga






























