3F Superliga -Forundret OB-chef har intet hørt fra Gladbach
2019-01-29 13:37:01
Foto: Getty Images

Forundret OB-chef har intet hørt fra Gladbach

OB's unge angriber Mathias Jørgensen trænede tidligere i januar med i tyske Gladbach, men sportsdirektør Jesper Hansen har ikke fået noget svar på, om den tyske klub vil købe ham.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der er endnu ikke sket nogen udvikling i sagen om OB's unge angriber Mathias Jørgensen, der tidligere i januar trænede med i tyske Gladbach.

18-årige Mathias Jørgensen er vendt retur til OB, og den tyske klub har ikke givet noget svar på, om man vil gå videre med interessen. Det forklarer sportsdirektør Jesper Hansen til bold.dk.

- Vi har ikke fået noget officielt svar, og det kan man selvfølgelig undre sig over, når det er noget tid siden, siger sportsdirektøren.

- Det er måske også et signal om, at det ikke er aktuelt her og nu, tilføjer han.

OB er godt besat på angrebspositionen, hvor klubben råder over fem gode navne til to pladser i form af Bashkim Kadrii, Nicklas Helenius, Anders K. Jacobsen, Mathias Jørgensen og Rasmus Festersen.

Jesper Hansen erkender, at det i den optimale verden måske er en enkelt for meget.

- Men omvendt ved vi også, at det er vigtigt at have nogle gode angribere. Der har vi virkelig nogle forskellige muligheder, og det er vi selvfølgelig rigtig glade for.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Men hvis jeg skal se det ud fra en økonomisk betragtning, så er det en angriber for meget, siger Jesper Hansen.

Klubben har allerede meddelt, at Rasmus Festersen indstiller karrieren til sommer.

anton@bold.dk


Foto: Getty Images

4 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
0