Da Alexander Zorniger blev ansat i OB, havde han sin egen stab med til Odense. Her tog han blandt andre Jurek Rohrberg med som fodboldkoordinator.
Han har en lidt anden baggrund, end hvad man normalt ser i en fodboldstab.
Rohrberg er tidligere journalist og har blandt andet arbejdet for Sky som reporter. Så han har været på den 'anden side' af fodbolden tidligere.
Zorniger og Rohrberg har kendt hinanden i mange år, da den tidligere journalist var på besøg i Danmark under Zornigers tid i Brøndby.
Men siden 2021 har de arbejdet sammen i først Apollon Limassol i Cypern og siden Greuther Fürth og OB, hvor Rohrberg har været 'performance manager' og fodboldkoordinator.
Artiklen fortsætter efter billedet

I Odense er Rohrberg kommet tæt på dansk fodbold og kulturen, og det har imponeret ham.
- Ligaen minder meget om engelsk fodbold rent stilmæssigt. Det er mere fysisk, mens der er betydeligt mindre hårdt spil og langt færre spilfejl, end der er i Tyskland, siger Jurek Rohrberg i et interview med Kicker.
Han skal være med til at løfte OB, og derfor har han også et mål for denne sæson.
- Forventningerne er rigtig store, da OB er en klub med en stor historie. Hvis vi formår at overleve i ligaen i denne sæson uden de store problemer, ville det være fantastisk.
Top-6 er dog også en mulighed for oprykkerne.
- Det ville være en fantastisk, men kæmpe overraskelse, afslutter Jurek Rohrberg.
41-årige Jurek Rohrberg har tidligere prøvet kræfter med fodbolden, hvor han har været forbi en række mindre tyske klubber samt andetholdet i Duisburg og St. Pauli.
Rohrberg har studeret sportsscience i Köln, mens han har studeret sportsjournalistik i Hamborg.
I OB hjælper Rohrberg ikke kun Zorniger, da han også hjælper sportsdirektør Troels Bech.
Ifølge Kicker er Rohrberg med på træningsbanen og med i øvelserne, mens han uden for banen er med til at lave spillerprofiler og er involveret i transferforhandlingerne.

Det største derby i årevis - uden restriktioner
Hattrick | Afsnit 83Der venter et vaskeægte derby torsdag aften, når Brøndby og FC København tørner sammen i superligaens Europa-playoffkamp - og denne gang bliver det med udebanefans på tribunerne.
Læs mere

OB
3F Superliga

































