2022-08-13 07:40:01

Halimi træner med i OB: Han ser spændende ud

Den tidligere Brøndby-spiller Besat Halimi træner i denne tid med hos OB i jagten på en kontrakt, og det er en spiller, som OB's Jeppe Tverskov godt kan huske.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 5. runde

FT

BIF

2 - 0

OB

Det er ikke gået OB's vej i denne sæson, hvor de er solidt plantet i bunden af 3F Superligaen og er fortsat uden sejr.

Det kan dog være, at de får hjælp af en tidligere Brøndby-spiller i den nærmeste fremtid, da Odense-klubben tidligere på ugen kunne meddele, at Besar Halimi træner med i Ådalen.

Han har været uden kontrakt siden marts, hvor han fik ophævet sin aftale hos Riga fra Letland. Det er nogle år siden, at han sidst var i dansk fodbold, men OB's Jeppe Tverskov kan dog godt huske ham.

- De fleste af os kan jo godt huske ham, fra da han spillede i Brøndby. Han er jo den lille vævre spiller, som har et rigtig godt venstre ben og et godt overblik.

- Han er også hurtig med bolden og i de små rum, så det har været fint, det jeg har set fra ham.

- Men der skal jo nok nogle flere træninger til, før vi helt kan vurdere, hvor hans styrker er, og hvordan han står nu, men det har set godt ud indtil videre, lyder det fra Jeppe Tverskov til bold.dk.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Halimi træner med i OB: Han ser spændende ud
Foto: OB

OB har ikke meldt ud, hvor lang tid Halimi skal træne med på Fyn, men blot at parterne skal se hinanden an i den nærmeste fremtid.

Tverskov kan dog godt se fordelen i, at der kan komme mere konkurrence på OB-mandskabet, hvis det også er kvalitet, der kommer ind i truppen.

- Han ser da helt sikkert spændende ud, men det ligger ikke helt på mit bord. Det er jo nok nogle af drengene højere oppe, som du skal snakke med om, hvis du vil høre, hvad planerne er med ham, siger Tverskov grinende og fortsætter.

- Det er dog klart, at vi lige nu gerne vil have så meget konkurrence som muligt på alle pladser. Hvis man kan få en spiller ind med kvalitet, så er det da ikke helt dumt. 

OB skal på søndag på jagt efter deres første sejr i denne Superliga-sæson, hvor de skal en tur til Vestegnen for at møde Brøndby IF.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 5. runde

FT

BIF

2 - 0

OB

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce