2024-05-20 12:01:33

Intet Slotsager-exit på vej: Medmindre Wesström vil sælge

OB's 18-årige midtstopper Tobias Slotsager har ingen planer om at forlade den fynske klub, når sæsonen er forbi. Det fortæller han efter den livsvigtige hjemmebanesejr mod Randers. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Odense
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 32. runde

FT

VFF

2 - 1

OB

H.C Andersen kunne ikke have skrevet det bedre. 

En god gammel kliche, som passer godt på kampen, der søndag blev spillet i forfatterens fødeby, Odense. 

OB vandt nemlig i 16. og sidste forsøg en hjemmebanekamp i Superligaen, da Randers blev sendt hjem til Kronjylland med et 0-2-nederlag. 

Det var en kæmpe forløsning, fortæller fynboernes unge forsvarsprofil Tobias Slotsager.

- Det var utroligt dejligt. 

- Jeg tror ikke, det kunne være skrevet meget bedre. 

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Intet Slotsager-exit på vej: Medmindre Wesström vil sælge
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

- Hvis vi endelig skulle vente så lang tid, så var det dejligt, at det kom her i den sidste kamp - utrolig forløsning, siger Slotsager. 

Presbold til Lyngby
De tre point har for alvor sat ild i nedrykningskampen. 

OB er for nuværende over stregen, men de kan stadig ikke afgøre sin skæbne selv. Striberne skal bruge hjælp fra Viborg, som mandag møder Lyngby. 

Her har Slotsager et godt øje til klubben fra domkirkebyen.  

- Det bliver spændende at følge med. Nu har vi givet os selv en lidt bedre mulighed for at være med.

- Jeg tror simpelthen ikke på, Lyngby vinder mod Viborg. Det ville undre mig meget, men nu må vi se.

- Det er en presbold at sende videre til Lyngby. Jeg ved godt, de har en kamp i hånden, og de kan selv afgøre det. Men de møder et hold, som kæmper for syvendepladsen. 

Skal du se kampen?

- Selvfølgelig! Begge kampe, fortæller den 18-årige stopper. 

Intet exit
OB's pinse-skalp var samtidig klubbens sidste hjemmebanekamp i denne sæson. 

Men fans af det fynske hold skal ikke være bange. 

Tobias Slotsager forventer bestemt ikke, det var hans sidste kamp på Nature Energy Park. 

- Nej, det regner jeg ikke med. 

- Jeg har kontrakt til 2025, så medmindre Wesström har tænkt sig at sælge mig, var det bestemt ikke min sidste hjemmekamp, fortæller den unge stopper.

Tobias Slotsager har spillet 43 kampe for Odense Boldklub. 

Han er et produkt af klubbens ungdomsakademi.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 32. runde

FT

VFF

2 - 1

OB

Annonce

5 kommentarer

Se kommentarer
Annonce