Jimmi Nagel Jacobsen vender tilbage til Danmark.
Ifølge bold.dk's oplysninger bliver den tidligere Esbjerg-boss ny chefscout i OB, som gennem længere tid har forsøgt at finde den rette kandidat til den ledige post.
Nagel Jacobsens ankomst er allerede meldt ud til flere internt i klubben, og den 48-årige fodboldleder kan derfor meget vel blive præsenteret inden længe. Han kommer fra en stilling som sportschef i den norske topklub Brann.
OB-mediet OBstruktion kunne som de første løfte sløret for nyheden.
bold.dk har forsøgt at få en kommentar fra fodbolddirektør Björn Wesström og Jimmi Nagel Jacobsen om oplysningerne, men ingen af parterne er vendt tilbage på vores henvendelser.
Artiklen fortsætter efter billedet

Tidligere mandag annoncerede Brann, at Jimmi Nagel Jacobsen efter to års optur har valgt at fratræde sin stilling som sportschef.
Han kom til klubben i maj 2021 på et tidspunkt, hvor nordmændene var i store problemer og lå sidst i Norges bedste fodboldrække. Den sæson endte med nedrykning, men sidenhen har det set forrygende ud.
Nagel Jacobsen blev ansat i maj 2021 på et tidspunkt, hvor Brann var i store problemer og lå sidst i Norges bedste fodboldrække. Sæsonen endte med nedrykning, men sidenhen er det stort set kun gået fremad.
I 2023 blev det til en andenplads i ligaen samt en pokaltitel. Forud for ansættelsen i Brann var Jimmi Nagel Jacobsen sportschef i Esbjerg.
OB har været på jagt efter en ny chefscout, siden man sagde farvel til Adrian von Heijne denne sommer.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
OB
3F Superliga






























