2022-08-14 10:00:02

OB-anfører trods ingen sejre: Vi taler ikke om krise

OB har fortsat ikke sikret sig en sejr i den nye Superliga-sæson, men da ligaen stadig er tæt, taler de ikke om en krise i Ådalen, siger Jeppe Tverskov til bold.dk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der er sol over hele Danmark i denne tid, hvor sommerstemningen stadig er på sit højeste, men over Ådalen svæver der en grå sky efter en skuffende start på Superligaen.

OB har nemlig ikke formået at vinde en eneste kamp i denne sæson, hvor de står noteret for blot et enkelt point efter fire runder, og det er der en klar grund til.

Det er nemlig væltet med personlige fejl i Odense, og det har været frustrerende at være en del af, fortæller Jeppe Tverskov til bold.dk.

- Stemningen i truppen er jo lidt, som resultaterne afspejler. Det har jo ikke været sjovt, at vi ikke er kommet godt fra start og ligger der, hvor vi er i tabellen. I kampene og efter har vi været frustreret, men vi må se fremad.

- Både personligt og for holdet har det gjort ekstra ondt, da kampene er blevet tabt på individuelle fejl, så det har været meget frustrerende. 

Stort set i alle kampene er det en fejl fra en OB-spiller, som har givet modstanderne en fordel, og det har taget fusen på Tverskov.

Det burde nemlig ikke være så voldsomt, når der kun er spillet fire runder af sæsonen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi har givet nogle mål væk, hvor vi ellers har været forholdsvis i kontrol, men alligevel smidt det. Mod FC Midtjylland er de to første mål vores egen skyld, og så eskalerer kampen jo derfra. Det samme med straffesparket mod AGF, og der var også i den første kamp mod FC Nordsjælland.

- Så vi er godt træt af de personlige fejl, fordi det er jo svært at analysere noget klogt på det, i forhold til hvad vi kan gøre bedre.

- Det er jo ekstremt frustrerende. Det er jo svært at udelukke personlige fejl over en hel sæson, men vi har bare haft for mange på de fire første kampe, så det ligner os ikke.

- Vi taler ikke om krise i OB

OB drømmer om en fast tilværelse i top seks, men det er svært at se på det nuværende spil.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men selv om ordet krise svæver over Nature Energy Park, så er det ikke noget, som de selv har i tankerne i OB.

- Jeg ved jo godt, at ordet 'krise' er et populært udtryk, som kommer frem, når man ikke har fået en bedre start, men vi har trods alt kun spillet fire kampe, og det kan stadig ende som en god sæson, så der er ikke krise.

- Så det er i hvert fald ikke et ord, som vi selv bruger særligt meget. Det kan jo gå hurtigt, fordi hvis vi vinder over Brøndby, så overhaler vi jo dem. Så det er tæt i Superligaen.

Og netop søndagens duel mod Brøndby er en kamp, som for alt i verden skal vindes, slår Tverskov fast.

- Vi ved godt, at Brøndby er en svær udebane. Men vi har spillet fint op imod dem de seneste par gange, men tre point kommer til at blive vigtig. Det er kun de tre point, som vi har i tankerne, lyder det fra OB-anføreren.

Der er kampstart klokken 18:00 mellem Brøndby og OB.

3 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce

Mest læste

annonce
annonce

Seneste nyheder

annonce
0