2025 har været et år af de større for Magnus Andersen.
OB’s 19-årige kantspiller, der på træningsbanen går under kaldenavnet ’Krølle’, blev i februar udtaget til det danske U19-landshold og fik i sidste uge sin ligadebut for førsteholdet i 4-3-sejren over Kolding.
Siden fulgte han op med minutter mod Hvidovre.
Nu er der flere gode nyheder på trapperne.
OB har været så tilfredse med Magnus Andersens udvikling, at klubbens ledelse ifølge Bolds oplysninger har belønnet ham med en ny fireårig aftale, så parterne har papir på hinanden i endnu længere tid.
Kantspilleren, der beskrives som et talent med en ekstrem hurtighed, kom til OB som U13-spiller fra Næsby for en håndfuld år siden.
Artiklen fortsætter efter billedet

I sommer underskrev han en kontraktforlængelse frem til sommeren 2026, men der føjes altså allerede nu flere år på en forbedret kontrakt.
Magnus ’Krølle’ Andersen fik sin førsteholdsdebut for OB, da han sammen med andre akademispillere kom på banen i pokalsejren mod Tune IF i efteråret 2023.
Nu er der flere kampe i vente i det fineste selskab i OB.
OB har senere bekræftet forlængelsen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

OB
Betinia Liga



































