Tobias Slotsager har fået sit store gennembrud i OB.
Den 17-årige midtstopper er blevet fast mand i det fynske forsvar, og når så ung en spiller har slået igennem, så kommer der interesse fra andre klubber, fortæller OB's sportsdirektør til bold.dk.
- Det er naturligt, at der er interesse i så ung en spiller, der gør det så godt.
Er det klubber fra de fem bedste ligaer, der er interesseret i ham?
- Vi har ikke haft noget konkret bud på ham endnu, så det kan jeg ikke sige så meget om, men det er den type klubber, der er interesseret i ham, fortæller Björn Wesström efter søndagens sejr over Brøndby.
Artiklen fortsætter efter billedet

Wesström fortæller også, at han er meget imponeret over Slotsagers udvikling.
- Han er meget ung, og han er ung i en position, der kræver erfaring, så det er ikke så normalt at have så ung en spiller på den position.
- Det er en spændende sag med ham, og han gør det godt, og han får god hjælp af Bjørn Paulsen, Hans Christian Bernat og Martin Hansen.
- Han er i et godt læringsmiljø, og han gør det super godt. Han er professionel og passioneret, og det er gode egenskaber for at blive god i fodbold, fortæller Björn Wesström til bold.dk.
Slotsager har spillet fuld tid i begge OB's kampe i denne sæson.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
OB
3F Superliga






































