2023-09-19 14:12:00

OB-chef vil ikke frede Alm: Lige nu er der tillid

Björn Wesström svarer i et interview med bold.dk på kritikken fra OB’s storsponsor og opfordrer folk til at have tillid til klubbens ledelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 9. runde

FT

FCM

2 - 1

OB

Uroen ulmer omkring OB efter en sløj sæsonstart.

Otte point er det blevet til i otte 3F Superliga-kampe, og mandag tabte fynboerne 0-3 til Silkeborg i egen hule, hvorefter frustrationerne hos fansene var tydelige.

OB’s storsponsor Frederik Barfoed luftede også kritik af ledelsen og klubbens retning, hvilket han tirsdag har uddybet over for bold.dk.

Nu svarer OB’s fodbolddirektør, Björn Wesström, på den offentlige kritik fra sponsoren.

- Jeg har set det, og jeg synes, det er helt fint. Det er fint, at vi lever i et samfund, hvor folk må udtrykke det, de ønsker.

- Jeg ved også, at han er stor OB-fan, hvilket gør, at det kun er med kærlighed til klubben. Det er passion, og det kan jeg godt lide, siger Wesström til bold.dk.

Er det ikke et faresignal, at det kommer fra en storsponsor, og at der på den måde er intern uro?

- Nja, jeg synes, det er fint, at folk viser, hvad de føler.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -OB-chef vil ikke frede Alm: Lige nu er der tillid
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Så du har ikke noget problem med, at sponsorer og andre interessenter offentligt kritiserer ledelsen og klubbens retning?

- Nej, det har jeg ikke. Det er de i deres fulde ret til, og lige nu fortjener vi måske ikke andet end det, siger Björn Wesström.

En masse overvejelser
Efter nedturen mod Silkeborg fortalte Björn Wesström, at en trænerfyring vil være en uhyre stor beslutning, fordi man så rykker alle rødder op fra jorden, og at der er man ikke så kort tid efter slutfløjt.

Spørgsmålet er, om det har ændret sig dagen derpå?

- Jeg kommer ikke til at give nogen løbende kommentarer, for så kan vi snakkes ved hvert tiende minut. Jeg arbejder hver dag for, at forretningen skal gå i den retning, som vi ønsker, og at vi får resultater. Så er der en masse overvejelser i det, og det er det, jeg har som svar på det.

- Hvis noget skal ændres, så melder vi det ud. Alt andet er hårdt arbejde, siger Wesström.

Går det i den retning, som I ønsker?

- Visse ting gør, og andre gør ikke. Sådan er det med alle virksomheder. Visse ben i virksomheden er man jo supertilfreds med, men andre er man ikke tilfreds med. Lige nu er resultaterne ikke gode nok, men det er ingen hemmelighed. Det kan alle nok se.

Hvilke dele er I tilfreds med?

- Oprykningen af akademispillere til førsteholdstruppen, gennemsnitsalderen på holdet, spillersalg og den slags. Man kan måle en virksomhed på ekstremt mange parametre, men når vi taler om holdets resultater, er det ikke godt nok.

Er der stadig tillid til Andreas Alm som cheftræner?

- Det er jo altid sådan, at så længe træneren leder klubben, så er der tillid. Han leder klubben i dag, og så er der tillid.

Kan OB’s fans regne med, at Andreas Alm også er træner mod FC Midtjylland på søndag?

- Jeg tror ikke, at OB’s fans skal fokusere så meget på det. Man skal fokusere på at give klubben den støtte, som giver den energi, der kræves. Så enkelt er det, og så må man have tillid til, at klubben træffer de beslutninger, som er bedst.

Så du vil ikke sige, at Andreas Alm med sikkerhed fortsætter som OB-træner?

- Jamen det kan jeg ikke vide. Han kommer måske herind og siger op om ti sekunder. Man kan ikke kræve den type svar, for jeg kan ikke svare på det. Jeg ved bare, at han er OB-træner i dag. Det er det, jeg ved.

Svære arbejdsbetingelser
OB havde særdeles travlt i sommerens transfervindue, hvor et tocifret antal nye spillere kom ind, og en lang række spillere sagde farvel.

Har Andreas Alm fået gode nok arbejdsbetingelser til at præstere med så stor udskiftning?

- Det er altid en overvejelse, men det kan vi først evaluere på, når sæsonen er færdig. I forhold til sidste sæsons start er vi bedre end dengang, men det er jo ikke det, vi måler os med.

- Vi måler os med vores målsætninger, når sæsonen er færdig. Når vi top seks, har vi nået vores mål, og så vidt jeg ved, er det ikke afgjort endnu.

Tror du på top seks med det nuværende setup?

- Ja, det er jo ikke kun os, der påvirker det, men vi var vel én sejr fra det sidste år, og det er jo ikke så langt.

- Der er heller ikke 25 point op nu, så det er klart, at det er muligt. Absolut. Det er det, vi arbejder for.

Et sidste forsøg angående Andreas Alms jobsikkerhed. Hvor stor er den?

- Han er ikke kommet ind og har sagt op her i løbet af interviewet, så det er ikke ændret, siger Wesström med et glimt i øjet til bold.dk.

Andreas Alm har stået i spidsen for OB siden 2021 og forlængede i foråret sin kontrakt til 2025.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 9. runde

FT

FCM

2 - 1

OB

Annonce

11 kommentarer

Se kommentarer
Annonce