Det været en saga hele sommeren. Faktisk siden det stod klart, at OB skulle spille 1. division denne sæson.
Men dagen inden deadline day i England nærmer situationen omkring Rami Al Hajj sig for alvor en afklaring.
Bold erfarer, at fynboerne er nået til enighed med Championship-mandskabet Plymouth om en handel, og dermed er de meget tæt på at sælge den kreative og duelstærke svensker til engelsk fodbold for i omegnen af en million euro, cirka 7,5 millioner kroner.
Al Hajj mangler stadig at forhandle sine personlige ting på plads, men det bør være en formalitet, som tingene ser ud nu.
Tipsbladet var først med historien.
Artiklen fortsætter efter billedet

Bold kunne allerede i juli løfte sløret for, at englænderne var blandt de klubber, der bejlede til 22-årige Al Hajj, hvor også AGF lurede i kulissen og havde forhørt sig om en potentiel pris. Siden har Plymouth forhandlet med OB, og torsdag aften kom gennembruddet så.
Da Rami Al Hajj var bedst, var han en profil i Superligaen i den forgange sæson, og han nåede også at bidrage godt med fire mål og otte oplæg i 32 kampe for OB, hvortil han kom for lidt over et år siden.
Men fra det øjeblik, hvor det stod klart, at OB ikke skulle spille Superliga, begyndte svensken at kigge efter muligheder andre steder, og Al Hajj har ikke en eneste gang været i Søren Kroghs trup siden 2. juli.
Dengang deltog han i en træningskamp mod B.93. Men nu er luftforandringen lige om hjørnet for Al Hajj, der inden længe sætter kursen mod Championship.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
OB
Betinia Liga





























